Filo de Tallo
Filo de Tallo
Beliggende:
Ejendommen ligger i provinsen Darién, der er den syd østligste provins i Panama, der grænser op til Colombia.
Adressen: Caratera Panamericana, kilometerstenen Km. 283 Camino de Panama Ciudad a Yaviza Provencia de Darién. República de Panama.
Brutto areal: 123,10 ha.
GPS koordinater: N 08.21’07”, W 77.51’29”
Højde over havet: 130 meter
Infrastruktur:
Adgang til ejendommen er mulig hele året, dog er 4×4 påkrævet i regntiden.
Vand og el.
Der er ingen el forsyning i området, men rent vand føres frem til ejendommen gennem rør fra en nærliggende bjerg bæk i tilknytning til reservatet Filo del Tallo.
Tag vejen mod landsbyen Quebrada Félix efter bro nr. 2 drej til højre og kør 1,5 km. på grusvej, ankommer herefter på den centrale del af ejendommen.
Floden “Quebrada Felix” udspring
Dokumentation for ejendommens egnethed for teak dyrkning
- Den gennemsnitlige temperatur i området er 27°C hvilket er noget nær det optimale. (Optimalt 25°C – 28°C).
- Den årlige nedbør ligger på 2500 mm, der falder i perioden april december, hvor januar marts er udpræget tørtid, der sikrer at teaktræerne har løvfald og stopper væksten, der igen resulterer i en god ved kvalitet.
- Højde over havet 103 meter, hvilket sikrer mindre udsving mellem dag- og nattemperaturer, samt god afløb af overfladevand.
- Jorden er en næringsholdig sandblandet lerjord, Ph. 6,5 – 6,7. Porøs, veldrænet og dyb, der sikrer en god næringsstof- og vandforsyning med en god rodudvikling til følge.
- Typografien på ejendommen er meget velegnet til teak dyrkning, der er hældningsgrader på mellem 5 – 20%, der sikrer at arealerne er veldrænede og ikke står under vand, selv under ekstreme nedbørsmængder, som af og til forekommer i denne region. Floden Quebrada Feliz har sit udspring i Reserva Hidrologica Filo del Tallo lige vest for ejendommen og passerer igennem ejendommen men kun som et mindre vandløb.
- Vindforholdene begrænser sig til kortvarige vindstød i forbindelse med kraftige regnbyger, hvilket kan være en udfordring for teaktræerne i 2. og 3. vækstsæson på grund af den kraftige højdetilvækst og manglende styrke i stammen.
- Vækstforholdene for teak på Filo del Tallo karakteriseres som High Class Site hvilket vil sige Bonitet 1. Med den optimale drift og den anvendte genetik kan der opnås den størst mulige tilvækst for teaktræer. Tilvækst målinger efter 1.vækstsæson, viser at højdevækst ligger på niveau, eller over, sammenlignet med internationale anerkendte tilvækst tabeller for en optimal lokalitet for teak.
- Ajourført skovkort med tilhørende bevoksningsbeskrivelse.
- Udarbejdet driftsplan for plantagens drift, set over en omdriftsalder.
- Der vil blive foretaget årlige tilvækstmålinger fra 2. år efter etablering, så man årligt kan vurdere plantagens generelle tilvækst og estimere den stående vedmasse.
- FSC certificering. Med den stigende fokus der er på miljø og bæredygtig produktion i vores samfund har Tectona Production fra opstart haft fokus på bæredygtighed med hensyn til økonomi, naturværdier og sociale og rekreative forhold. Det har derfor været en hel naturlig proces at ejendommene FSC certificeres under Tectona Production gruppens certificerings ordning.
November 2011. (planterne ca. 2 mdr. gamle) Ejendommen støder op til reservatet Filo del Tallo som ses i baggrunden. Et paradis for ornitologer. Tilplantning i september 2011 / Planterne 2012
Tilplantet areal:
- Ejendommen er tilplantet i 2011 – 2012
- Teak i alt 92,3 ha, tilplantet
- 2011 53,49 ha
- 2012 38,81 ha
- Naturbeskyttelsesområder I alt 37,76 ha.
- Bygninger, m.m. I alt 0,08 ha.
Herlighedsværdier:
Mod Vest er der udsigt til uberørt naturskov, der udgør naturreservatet Reserva Hidrologica Filo del Tallo som ejendommen grænser op til. Reservatet er et såkaldt Water Shade hvis formål er at beskytte vand reserverne i regionen.
Med baggrund i at Tectona Production har valgt at lægge naturbeskyttelses områderne ubenyttede hen, har de tidligere vandlidende græsarealer i dag udviklet sig til naturskov og fungerer i dag som korridorer for fauna og flora, så eksempelvis fugle og aber m.fl. i dag trives på disse arealer, der før var forbeholdt kvæg.