Om os
Hvem vi er
Tectona tilbyder investorer et unikt produkt, som er stærkt efterspurgt af såvel industrien som organisationer og selskaber med fokus på den globale miljøudvikling.
Det er vores klare overbevisning, at vores produkt således bidrager til at redde regnskoven og dermed til en forbedring af det globale miljø.
Tectonas investeringskoncept gør altså en forskel og giver samtidig investorerne mulighed for høje afkast med et minimum af risiko. Realiteten er en årlig reduktion af skovarealet på op til syv millioner hektarer, som medfører stigende produktværdi.
Udviklingen af teaktræspriserne er naturligvis afgørende, men med prisstigninger på over 5 % årligt de sidste 32 år er risikoen minimal.
Vi har samlet de bedste i branchen.
Vores partnere er
Tectona Production
Et selskab som, qua mange års erfaringer med at drive forretning i Panama, har samlet nogle af de mest erfarne og kompetente personer indenfor drift af teaktræsplantager.
Et stærkt og visionært team
Panamansk Direktør: Skovfoged (Dasonomo) Cristhian Rodríguez
Cristhian Rodríguez har arbejdet for flere internationale selskaber med at etablere Teak plantager i Darien provinsen i Panama. Cristhian Rodríguez er en meget omhyggelig type, der sætter en ære i altid at levere det bedste produkt. Hans track-record underbygger dette, han har tidligere leveret optimale udbytter i hans tidligere projekter i Darien.
Hvilket vi ved selvsyn har kontrolleret.
Cristhian har desuden en stor erfaring i andre nøgleområder for selskabet. Hans lokalkendskab i området sikrer os de mest egnede jorde i området, han har erfaring i digitalisering af matrikler og har erfaring med udarbejdelse af rapporter til miljø godkendelser, driftsplaner og rapporter til godkendelser efter Forrest Stewardship Council’s standarder.
Konsulent: Poul Elgaard
Poul Elgaard er driftsleder i HedeDanmark a/s, som er en førende virksomhed indenfor skov og landskabsfrø og har desuden mange års erfaring med skov- og plantagedrift fra bl.a. Mellemamerika.
Siden 1998 har Poul Elgaard haft ansvaret for etablering af frøplantager og for produktion og salg af frø til det danske og internationale marked. Sideløbende hermed har han forestået organisering af og deltagelse i en lang række rejser til Costa Rica og Nicaragua, med det primære formål at evaluere investering i og etablering af teakplantager.
I 1988-1995 var han tilknyttet et Danida-projekt i Nicaragua som rådgiver med det primære formål at etablere nationale og regionale skovfrøcentre. Udover organisering af indsamling af frø på nationalt plan, arbejdede han med etablering af planteskoler og plantning af et bredt sortiment af nationale og indførte træarter, heriblandt især tectona grandis. Eller på dansk teak.
Foruden arbejdet i Mellemamerika har Poul Elgaard været rådgiver på beslægtede projekter i Indonesien og Tanzania, og desuden varetog han frem til ansættelsen i HedeDanmark a/s, ansvaret for Hedeselskabets Planteskole Tvilum Skovgård i Fårvang.
Poul deltager i alle forhold for vores projekt, herunder besigtigelsesrejser for at vælge den optimale jord, til rådgivning om den daglige drift og deltagelse i vores regelmæssige video konferencer.