Panama er et republikansk demokrati, hvor præsidenten er både regeringschef og statsoverhoved. Parlamentet består af 78 medlemmer, som vælges for fem år. Præsidenten har store magtbeføjelser, vælges for fem år ad gangen og kan kun vælges for en enkelt periode. Politikken er præget af personfokus (stor magt til præsidenten) og kortvarige alliancer mellem de forskellige partier.